Bullards, der oprindeligt stammer fra midten af den elisabethanske periode (ca. 1580-1590), har udviklet sig over århundreder fra en sammenslutning af tre hytter til et rummeligt hus med seks soveværelser. Ejendommen har bevaret et væld af periodefunktioner og tilbyder et indvendigt areal på cirka 475 kvadratmeter, suppleret af to yderligere hytter på i alt 175 kvadratmeter, ideelt til flergenerationsbeboelse, lejeindtægter eller potentiel ombygning (med forbehold for separation af ejendomsretten).

Beliggende tilbagetrukket fra vejen på et modent, anlagt grund på omkring 0,6 hektar, er der masser af parkeringspladser, der fører op til garageblokken, carporten og stald-/opbevaringsrummet. Opholdsrummene er et storslået og karakterfuldt sted med mange originale detaljer og funktioner, herunder paneler, pejse og gulvbelægning. Der er syv opholdsrum plus en vinkælder, køkken og bryggers. Ovenpå er der seks soveværelser og tre badeværelser - den største suite har et dedikeret påklædningsværelse.

Ud mod vejen ligger de to hytter - 1 og 2 Sylvester's, der tilbyder henholdsvis to og et soveværelse og private haveområder. Nummer 1 har en indhegnet parkeringsplads.

Baghaverne er interessante med modne blomster- og buskbede, rosenhave, køkkenhave og græsplæne. Bag haven er der en swimmingpool og en tennisbane, som begge er nedlagte.

Bullards' historie er varieret og interessant:

Tidlig oprindelse og klosterforbindelser (før det 11. århundrede - det 16. århundrede)

Jorden, som Bullards ligger på, var engang en del af et klostergods, muligvis brugt som sommerresidens af munke fra Bermondsey Abbey. Før den normanniske erobring var det ejet af en thane ved navn Eldred under Edward Bekenderen. Efter 1066 overgik det til biskoppen af London og senere til Bermondsey Abbey. Grunden kan have indarbejdet dele af tidligere bygninger i det, der blev Bullards i slutningen af det 16. århundrede.

Ejerskab fra Tudor til Stuart (1544 - 17. århundrede)

I 1544 overdrog Kong Henrik VIII jorden til Sir Richard Southwell. Gennem en række overdragelser kom den i hænderne på Adams-familien, som sandsynligvis byggede den ældste del af det nuværende hus. Den gik derefter videre til adskillige fremtrædende London-familier, herunder Barnes-, Backhouse- og Bird-familierne, og nåede til sidst Parker- og Hamond-familierne i det 18. århundrede.

Livet under fæstebønder og forpagtere (1500-1700-tallet)

Den første kendte beboer var William Bannister, en træl, der forvaltede jorden med hjælp fra husmænd og frie mænd. Han blev efterfulgt af William Lop, som fortsatte de feudale traditioner. Med tiden blev Bullards en forpagtningsgård, og i 1785 blev de tre hytter, der nu danner huset, solgt til William Hunt. Hans barnebarn, Richard Hunt, boede der stadig i begyndelsen af det 19. århundrede.

Vækst i det 19. århundrede og samfundets rolle (1800-tallet)

I 1830'erne var Bullards et lille kompleks af hytter og udhuse. Det husede lokale familier som Morrells og Hunts. I 1882 omdannede Jane Elizabeth Cook sin købmandsforretning i Bullards til landsbyens postkontor, som forblev der indtil 1902. Hendes søn, Bob Cook, var den lokale postbud.

Transformation under og efter Første Verdenskrig (1916 - 1930'erne)

Med mange lokale mænd væk i krig stod Bullards' hytter tomme. Omkring 1916 blev de købt og omdannet til en enkelt bolig af Stanley Owen Buckmaster, en fremtrædende advokat og politiker, der blev Lord Chancellor og senere Viscount Buckmaster. Han var kendt for sine juridiske reformer og sin magtfulde talekunst i Overhuset.

Det 20. århundredes arv og juridiske tradition (1930'erne - 1990'erne)

Buckmaster forblev aktiv i det offentlige liv indtil sin død i 1934. Efter Anden Verdenskrig blev Bullards erhvervet af generalløjtnant Arthur Percival, en dekoreret militærofficer og tidligere krigsfange i Malaya. Efter hans død i 1966 blev huset solgt til Michael Beckman QC, en førende advokat, der fortsatte ejendommens juridiske arv ind i slutningen af det 20. århundrede.

Se den skyldige stempelafgift for denne ejendom