Wytham Abbey blev beskrevet af The Times i 1991 som et af de smukkeste huse i England. Det fredede herregårdshus i landsbyen Wytham i Oxfordshire ligger omgivet af omkring 10 hektar haver, skov og park i Wytham Conservation Area, fem kilometer vest for Oxford.

Bygningen, der overvejende er bygget af lokal kalksten, er i dag resultatet af flere århundreders byggeri og ombygninger mellem ca. 1500 og 1830. Bemærkelsesværdige ydre træk omfatter gavle, karnapvinduer og brystværn, mens der indenfor er mange fine farvede glaspaneler, marmorpejse og en stor sen-georgiansk egetræstrappe. Mange vigtige elementer blev installeret under den større ombygning i 1809 af Thomas Cundy, som gav de vigtigste værelser usædvanligt rummelige proportioner og rigeligt naturligt lys.

Selvom det er storslået og omgivet af et vidtstrakt område, skjuler omgivelserne klosterets beliggenhed, kun fem kilometer fra Oxford. Uanset om det fortsætter som et beboelsessted for arrangementer eller som familiebolig, tilbyder det stor fleksibilitet.

Historie
Landsbyen Wytham, historisk beliggende i Berkshire, vest for Oxford, har sin oprindelse i den saksiske periode. Dens navn betyder sandsynligvis hjemmet i hjørnet, omgivet af flodens hældning. Centrum af den oprindelige bebyggelse kan have været længere nordpå end den moderne landsby, nær Wytham Mill, og fundamenter af gamle bygninger blev bemærket her i 1804.

Magna Britannia dækkede Wytham i sit første bind, oprindeligt udgivet i 1806, og tilskrev husets opførelse til et medlem af Harcourt-familien. Selvom der ikke findes dokumentation, der bekræfter, hvornår bygningen blev påbegyndt, er det generelt accepteret, at det stammer fra ca. 1485-1500, at det meste af det tre-etagers portnerhus er primært stof, og dets generelle udseende stemmer overens med en dato i slutningen af det 15. eller begyndelsen af det 16. århundrede. Portens Tudor-bue er typisk for begyndelsen af det 16. århundrede, men kunne ligeledes stamme fra slutningen af det forrige århundrede.

Fra senere kilder vides det, at bygningen havde et langt galleri, og det er sandsynligt, at det oprindelige hus blev tilpasset for at imødekomme dette fashionable træk ved mange herregårde fra slutningen af det 16. århundrede. Godset gik fra den 1. til den 2. jarl af Abingdon i 1699, og i 1707 var bygningen et af de bemærkelsesværdige huse, der blev afbildet af de hollandske gravører Knyff og Kip i deres bog Britannia Illustrata.

Der blev udført relativt lidt arbejde på bygningen i det 18. århundrede, og i 1779 nedskrev hr. Urban sine indtryk af dens antikke udseende: Det omkransede tårn i midten er krøbet af to ottekantede tårne, og selve bygningen er omgivet af en voldgrav. Den gamle hal er stadig i sin gamle stand, og jeg må indrømme, at jeg ved min første entré med romantisk fornøjelse stirrede på sporene af tidligere gæstfrihed og gavmildhed.

I 1807 bjærgede den 5. jarl af Abingdon stof fra det gamle Rycote House, som han også ejede, før det blev nedrevet, som forberedelse til genopbygningen af Wytham Abbey. Thomas Cundys arbejde på bygningen fandt sted i 1809, og flere af de store rum, han skabte, herunder entréen, trappehallen og biblioteket, er stadig relativt uændrede. Det var også omkring dette tidspunkt, at navnet Wytham Abbey først blev knyttet til huset. Om bygningen fik dette navn på grund af legenden om det præ-normanniske nonnekloster, der flyttede til Wytham, eller på grund af en generel romantisk interesse for middelalderen, der karakteriserede perioden, vides ikke.

Ved udgangen af 1820'erne var bygningens ydre blevet betydeligt ændret endnu engang, i det Pevsner kalder en følsom kollegial gotisk stil, og dette arbejde, sandsynligvis udført af John Buckler eller hans søn John Chessell Buckler, gav huset det meste af dets nuværende udseende.

I 1923 solgte den 7. jarl af Abingdon klosteret til Raymond ffennell, som foretog yderligere, men forholdsvis beskedne ændringer, herunder tilføjelsen af loggiaen i den sydlige ende og en lille tilbygning på bagsiden af butlerens hus.

Se den skyldige stempelafgift for denne ejendom